Brandudvikling med hjerne og hjerte
Kvinden bag er et lille bureau i Aalborg, ejet af mig. Mit navn er Kirstine Wiese.
Jeg elsker at tale med mennesker. Jeg vil elske at lære dig at kende, forstå din passion, din forretning. Og mest af alt, så vil jeg elske at hjælpe dig med at indfri dit og din forretnings potentiale. Uanset om du er virksomhedsejer, som gerne vil sælge mere. Om du er politiker, som gerne vil have dine budskaber ud, så de bliver set, så de kan mærkes og så de berører så mange som muligt. Eller om du står i spidsen af en fagbevægelse, som er afhængig af at dine medlemmer kan mærke dig, så de ser værdien i netop det du bringer til bordet. Faktisk, uanset hvem du er.
Jeg vil gerne hjælpe dig med at forstå din kundegruppe, medlemmer og dine vælgere. Og jeg vil hjælpe dem med at forstå dig. For først og fremmest handler det om tillid. Både mellem dig og mig. Og mellem dig og dem du vil nå. Og for at der kan være tillid er det nødvendigt at de kan mærke dig og dine budskaber.
Det er ikke tilfældigt at min virksomhed hedder Kvinden bag. Jeg vil gerne stå bag dig. Hjælpe dig frem i lyset, hjælpe dig med at udvikle din forretning og dine budskaber. Men vigtigst af alt, så vil jeg gøre det MED dig. For ingen kender dit brand bedre end dig.
